Natten










Natten - forestilling og installation for babyer, 4-18 måneder, og deres voksne
Spilleperiode: den. 7-19 Maj på Zangenbergs Teater
Mandag-lørdag kl 10 & 11.30
Natten
De fleste forældre kender den udmattende følelse af manglende søvn, som man i perioder ikke får om natten. I MYKAs interaktive danseforestilling, Natten får natten en ny klang. Her bliver den forbundet med en positiv og fantasifuld oplevelse, hvor babyer og voksne slipper fantasien og sanserne løs i et magisk nat-univers.
Månens lys, skygger, kroppe og glitrende stjerner danser indrammet af et organisk klanglandskab. Gulvet er beklædt med et blødt tæppe, og babyerne kan bevæge sig frit rundt i natterummet eller lægge sig ned og nyde oplevelsen. To lysende dansevæsener vågner og inviterer forældre og spædbørn med på en sanserejse ind i en harmonisk og tryg natteverden. Her kan de sanse stjernerne helt tæt på. De kan røre dem, se dem og høre dem.
Natten er en danseforestilling helt og aldeles på babyernes præmisser. I Natten kan babyerne bevæge sig frit og reagere impulsivt med alle kroppens sanser uden at blive tilbageholdt. Danseforestillingen er for babyer i alderen 4-18 måneder og åbner op for 12 babyer af gangen + en voksen pr. baby. På denne måde opstår en intim og rolig ramme om oplevelsen.

På og bag scenen
Koreograf: My Grönholdt i samarbejde med det kunstneriske hold
Dansere: My Grönholdt, Julie Rasmussen
Scenograf og kostumedesigner: Mie Riis
Komponist Erik Christoffersen
Lysdesigner: Mikkel Jensen
Produktionsleder, bygger: Rene F. Rasmussen
PR: Karen Toftegaard ApS
Konsulenter: Antoinette Helbing, Dalija Acin Thelander
Grafiker: Sarah Hedegaard Pedersen
Foto og video: Morten Arnfred
Producent: MYKA
Arrangør: Zangenbergs Teater
Administration: Projektcentret i Dansehallerne 

Støttet af:
Statens Kunstfond​, BUPL​