Regnbuen

Tag med på en odyssé gennem Regnbuens undere – til et univers af uventede kontraster og sanseindtryk, hvor vi undersøger vore indre regnbuers uendelige nuancer. En tænksom, dansende installation, der inviterer familier og alle fra 0-100 år til at opleve dans, design og lyd. Sammen udforsker vi håbet om mangfoldighed.

Foto: Alexis Rodríguez Cancino

Fem fantastiske, dansende kostumer skabt af Henrik Vibskov og koreograferet af Ray Roa Alonso vil på magisk vis forvandle både krop og rum, i samspil med et lydlandskab af Cristian Vogel, som fylder rummet med elektronisk klang.

I Regnbuen inviterer vi publikum på en rejse til indre og ydre regnbuer. Vi forfølger håbet om en mangfoldig fremtid – hvor mennesker får styrke af at respektere og værdsætte det, der gør dem forskellige. Det være sig alder, køn, etnicitet, religion, kropsformåen, seksuel orientering, uddannelse eller nationalt ophav. Men findes denne fremtid kun i vores fantasi? Hvordan er diversitet repræsenteret i vores samfund? Hvordan skaber vi en verden, hvor forskellighed kan blomstre?

Foto: Alexis Rodríguez Cancino

Med et stærkt og queer udtryk giver Regnbuen udsyn til nye veje. Måske ikke den vej, der fører til skatten for enden af regnbuen – men snarere en kontinuerlig stræben, hvor vi glimtvis oplever glæde og fryd. Veje, hvor vi udfordrer den frygt og det had, som igen og igen sætter grænser for mangfoldighed, og som fortrænger vore indre regnbuer. Og ligesom denne stræben aldrig stopper, ender vores regnbuer heller ikke.

Publikum er velkomne til at gå til og fra værket og opleve Regnbuen i sit eget tempo. Man kan sidde, ligge og stå op undervejs.

My Grönholdt (hun/hende) er svensk koreograf, danser og performer med base i Danmark og uddannet på Den Danske Scenekunstskole i 2011. Grönholdt er kunstnerisk leder af og koreograf for MYKA, som producerer stærkt visuelle og æstetiske forestillinger, der folder samfundsaktuelle temaer ud med et magisk og poetisk greb og med håb for fremtiden.

Ray Roa Alonso (han/ham) er freelance dansekunstner med rødder i Filippinerne, opvokset i England og nu bosat i København. Alonso har en bachelorgrad fra Northern School of Contemporary Dance og har efterfølgende videreuddannet sig ved London Contemporary Dance School og Den Danske Scenekunstskole.

Foto: Alexis Rodríguez Cancino
Trailer af Alexis Rodríguez Cancino

Krediteringer
Koncept: MYKA, My Grönholdt & Ray Roa Alonso
Koreograf: Ray Roa Alonso i samarbejde med det kunstneriske hold
Koreografiske konsulenter: My Grönholdt & Malik Nashad Sharpe
Dansere: My Marie Nilsson, Sophia Mage, Daniel Jeremiah Persson, Escarleth Pozo & Paolo de Venecia Gile
Dansere (stand-in): Madeleine Cole, Jernej Bizjak, Stina Strange Thue & Teresa Fogh Schou
Komponist: Cristian Vogel
Kostumedesigner: Henrik Vibskov
Afvikler: Nanna-Karina Schleimann
Pressefotos: Alexis Rodríguez Cancino
Administration & rådgivning: Jens Christian Jensen
Producent MYKA: My Marie Nilsson & Sofia Wickmann

Regnbuen præsenteres i samarbejde med SMK – Statens Museum for Kunst. Øvrige samarbejdspartnere: Betty Nansen Teatret; Holstebro Dansekompagni, Co-produceret 2023 af Dansehallerne.

Regnbuen er støttet af Statens Kunstfond, William Demant Fonden, A. P. Møller Fonden og Augustinus Fonden.

Forestillingen havde premiere på Statens Museum for Kunst lørdag den 11. februar 2023.

Foto: Alexis Rodríguez Cancino
Anmeldelse af Dorte Grannov Balslev i iScene 13. februar 2023
Anmeldelse af Anne Middelboe Christensen i Teateravisen 14. februar 2023
Anmeldelse af Frederik Nagel Fryland for Den 4. Væg 14. februar 2023
Anmeldelse af Vibeke Wern i svenske Danstidningen (på svensk) den 15. februar 2023
Foto: Alexis Rodríguez Cancino
Foto: Alexis Rodríguez Cancino
Foto: Alexis Rodríguez Cancino
Foto: Alexis Rodríguez Cancino
Foto: Alexis Rodríguez Cancino
Foto: Alexis Rodríguez Cancino
Foto: Alexis Rodríguez Cancino