Projekter

Den Unge Kunstneriske Elite

Hvert år udvælger Statens Kunstfond en række af de største nye kunstneriske talenter til det toårige kunstneriske og karrieremæssige udviklingsprogram ’Den unge kunstneriske elite’. Det giver talenterne mulighed for i samarbejde med en professionel konsulent at udvikle deres kunstneriske virke og booste deres karriere nationalt og internationalt.

My Grönholdt blev for perioden 2020 – 2022 udvalg til at være en del af det program med Jens Christian Jensen som primær konsulent og sparringspartner. I løbet af de to år vil My arbejde med professionalisering af sit kompagni MYKA, herunder arbejde med udvikling af en metafortælling, etablering af nyt logo samt ny hjemmeside. Hun vil også have mentortimer omkring sit samarbejde med en kommende producent til kompagniet samt udvikling af sine koreografiske værktøjer. Endelig vil der blive brugt tid på styrkelse af det internationale arbejde, herunder turné med eksisterende forestillinger.

BIRCA Kids residens

MYKA er sammen med Susanne Daning, leder for BIRCA, kurator og konceptudvikler for BIRCA Kids. Sammen kuraterer og planlægger de BIRCA Kids og giver kunstnerne feedback i processen.

BIRCA Kids ønsker at give plads til scenekunstfamilier med børn der ønsker at arbejde en uge, med fokus på at indtænke børnene som medskabende i den kreative process, i sommerperioden på naturskønne Bornholm.

Læs mere om det her.


Scenekunstnerisk Parløb

My Grönholdt
Nønne Mai Svalholm

Sammen med Nønne Mai Svalholm har My Grönholdt fået tildelt et Scenekunstnerisk Parløb i 2021/22 af Udviklingsplatformen for Scenekunst. Dette forløb blev for længet, så det også løb i sæson 2022/23.

My og Nønne siger om intention for at have søgt forløbet:
“Vi ønsker Kunstnerisk Parløb, fordi det er inspirerende at følge og støtte en koreograf-kollega som arbejder med et andet publikum i en anden aldersgruppe end vores egen. Vores forestillinger produceres og opføres i forskellige dele af branchen, og alligevel er der flere fælles træk, som vi genkender hos hinanden: lysten til at indgå tværkunstnerisk samarbejde med kunstnere fra andre kunstgenre, lysten til at udvikle nye værker og opfører dem i samarbejde med kunsthaller og museer og i det offentlige rum. Fælles for os begge er en stor passion og interesse for koreografi som kunstform og ønsket om at udvikle det talent såvel som redskaber og talent som kunstnerisk leder for vores kompagnier MYKA og SVALHOLM.”
Læs mere om Nønne og hendes kompagni SVALHOLM her.
Læs her om Scenekunstneriske Parløb hos Udvikingsplatformen.

Huskunstnerordningen under Statens Kunstfond

Statens Kunstfond har støttet MYKA med et huskunstnerforløb i forlængelse af skabelsen af værket “OCEAN”, hvor der i samarbejde med Helsingør Teater skal arbejdes med børnehavebørn og deres pædagoger omkring musik, dans og bevægelse samt refleksion om livet i havet.

Projekt Patent Hood med Dansehallerne 

Parent Hood var et brancheevent dedikeret til hvordan man som kunstner balancerer forældreskabet med en professionel karriere. Der blev sat fokus på dette på Dansehallerne x Betty, som foregik på Edison 20. og 21. september 2020.

Hvordan giver man sine børn nærvær og trygge rammer, når vilkårene for en kunstner ofte er præget af uvished om næste projekt?
Mød kunstnere og skribenter der deler erfaringer om at have et kunstnerisk virke forenet med forældreskab blandt andet: Koreograf Mette Ingvartsen (DK) performer Renata Piotrowska-Auffret (PL), danser Johanna Chemnitz (DE) og koreograf My Grönholdt (SE/DK). Du kan deltage sammen med din familie. Vi skaber et hyggeligt rum, hvor der både er plads til refleksion, fordybelse og børn.

Måske oplever du et dilemma, når det næste residency kræver, at du er væk fra dine børn i fire uger i træk, imens du er i studiet for at fordybe dig. Børnenes hverdag fortsætter derhjemme, og du kan ikke altid tage aktiv del i den.

Mentorforløb hos Udviklingsplatformen

My Grönholdt var i 2019-20 del af Udviklingsplatformens mentorprogram, hvor hun havde den finske kreative producent fra Kallo Collective Sari Lakso.