Natten
Forestilling og installation for babyer, 4-18 måneder, og deres voksne.
De fleste forældre kender den udmattende følelse af manglende søvn, som man i perioder ikke får om natten. I MYKAs interaktive danseforestilling, Natten får natten en ny klang. Her bliver den forbundet med en positiv og fantasifuld oplevelse, hvor babyer og voksne slipper fantasien og sanserne løs i et magisk nat-univers. Månens lys, skygger, kroppe og glitrende stjerner danser indrammet af et organisk klanglandskab. Gulvet er beklædt med et blødt tæppe, og babyerne kan bevæge sig frit rundt i natterummet eller lægge sig ned og nyde oplevelsen. To lysende dansevæsener vågner og inviterer forældre og spædbørn med på en sanserejse ind i en harmonisk og tryg natteverden. Her kan de sanse stjernerne helt tæt på. De kan røre dem, se dem og høre dem.Natten er en danseforestilling helt og aldeles på babyernes præmisser. I Natten kan babyerne bevæge sig frit og reagere impulsivt med alle kroppens sanser uden at blive tilbageholdt. Danseforestillingen er for babyer i alderen 4-18 måneder og åbner op for 12 babyer af gangen + en voksen pr. baby. På denne måde opstår en intim og rolig ramme om oplevelsen.

Holdet på og bag scenen
Koreograf: My Grönholdt i samarbejde med det kunstneriske hold
Dansere: My Grönholdt og Julie Rasmussen
Scenograf og kostumedesigner: Mie Riis
Komponist: Erik Christoffersen
Lysdesigner: Mikkel Jensen
Produktionsleder og bygger: Rene F. Rasmussen
PR: Karen Toftegaard ApS
Konsulenter: Antoinette Helbing og Dalija Acin Thelander
Grafiker: Sarah Hedegaard Pedersen
Foto og video: Morten Arnfred
Producent: MYKA
Arrangør: Zangenbergs Teater
Administration: Projektcentret i Dansehallerne
Natten havde premiere på Zangenbergs Teater 7. maj 2018
Natten blev støttet af
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst
BUPL

Anmeldelse i holbaekonline.dk af Lise Zeuthen i forbindelse med Aprilfestival 2021, 18. juni 2021
Anmeldelse i Teateravisen af Kirsten Dahl 10. maj 2018
Anmeldelse i Scenekanten af Lea Nelhorf den 9. maj 2018


